Jeg har nu valgt mine bandønsker til næste års Roskilde Festival.
Jeg har valgt:
John Mayer
Det evigt coole guitar-geni som har bevæget mig og tusinde af andre mennesker rundt om i verden med sine utrolige blues-riffs og hans skønne tekster.
The Kites
Det tidligere Artarena som pt. er i gang med et navneskift og som udgiver en ny demo her om ikke så længe. De laver fængende inde-rock med en masse good feeling.
Vinnie Who
Han er efterhånden ved at være på alles læber og med god grund efter min mening. Han kan med sine nærmest vanedannende disco-hits finde ud af at fange og styre en større forsamling.
Julian Casablancas
The Strokes frontmanden som åbenbart er det eneste produktive medlem af bandet, har startet rigtig godt ud som soloartist med singlen 11th Dimension. Jeg tror ihvertfald at man kan forvente et hit-præget album.
The Virgins
Bandet bag denne tirsdags tune. Bandet laver nogle utrolig catchy sange og da jeg lige har erhvervet mig deres album The Virgins, kan jeg sige at de helt sikkert kan få sat gang i danseskoene på næste års Roskilde.
Det er jo selvfølgelig bare ønsker, men det kunne nu være rigtig fedt hvis bare nogle af navnene kiggede forbi.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar