Hvad/hvem er Schultz And Forever?
Schultz And Forever er mit soloprojekt, som er en masse sange med alt hvad der inspirerer mig. Det er et soloprojekt som jeg føler, endelig udfylder det personlige musikalske tomrum man ofte føler, når man i forvejen spiller i en masse projekter. Schultz And Forever er på en måde dét som beskriver mig musikalsk allerbedst, i øjeblikket.
Hvordan startede projektet?
Det startede meget spontant. Jeg skrev to sange, indspillede dem på min computers lydoptager, og lagde nogen effekter på dem. Jeg brugte sammenlagt en time på at skrive begge sange og indspille dem, også lagde jeg dem ud på Bandbase for sjov. Det var That Little Screaming Kid og Facepalm. Efter et par dage blev jeg hurtigt kontaktet om spillejobs, og promovering af projektet.

Hvor længe har du spillet musik?
Jeg har altid spillet musik. Jeg spillede i bands, fordi det var sejt da jeg var 7 – 8 år, hvor vi legede med nogen akkorder, og larmede i skolens musiklokale. Jeg har egentlig altid skrevet musik, men jeg har aldrig rigtig beskæftiget mig med teorien, eller øvet helt vildt meget. Jeg har bare sat mig ved klaveret eller taget en guitar og skrevet en god melodi og sunget over. Jeg har altid skrevet et par sange om dagen, og det er ligesom dér den ligger.
Hvor finder du inspiration fra/Hvad inspirerer dig?
Det ville være ret corny at sige at ”alt omkring mig inspirerer mig”, for det er i dén grad løgn. Kunstnere er i dag ikke så meget for at sige, at de bliver inspireret af andre kunstnere. Jeg bliver altid inspireret af at høre nye kunstnere. Jeg blev f.eks. meget inspireret af at lægge falset over sangene, og smide en masse reverb på, fordi jeg hørte meget Bon Iver på et tidspunkt, og mht. lyrikken, er jeg en stor tilhænger af Bob Dylans tekster og sange, så de har i den grad også inspireret mig lyrisk.

Hvorfor skal man lytte til Schultz And Forever?
Det skal man bare.
Hvad har det betydet for dig, at musik er blevet så tilgængeligt?
Det er på én måde blevet meget nemmere at promovere sig selv som kunstner i dag, men det er også blevet svære, fordi vi i dag svømmer i kunstnere. Tidligere var man mere tilbøjelig overfor at lytte til en hel plade, som en ven gav én, før man dømte kunstneren. Nu hører man måske 30 sekunder af en sang, og synes det er noget lort, fordi musik i dag er så tilgængeligt og nemt at få fat på. Jeg ville dog aldrig komme ud at spille, hvis ikke det var pga. internettet eksempelvis. Jeg er flere gange blevet spurgt af bookere på MySpace, som har hørt musikken igennem en ven, en blog eller en anden kunstner. Så for mig har det betydet alt.
Hvad kan vi forvente af Schultz And Forever fremover?
Vi er i gang med at indspille og det bliver fucking fedt.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar